Velfærdsteknologi bliver en naturlig del af fremtidens ældrepleje

peerless

 

Ældreplejeområdet gennemgår markante ændringer på flere fronter i disse år. Tidligere har det at blive ældre været tæt forbundet med at bo på plejehjem og blive opvartet af diverse servicemedarbejdere og SOSU-medhjælpere – men i fremtiden skal vi måske vænne os til, at det ikke er personer men robotter der hjælper med at gøre hverdagen lidt lettere.

Det sker som et led i den konstante udvikling der sker indenfor velfærdsteknologi. Selve begrebet velfærdsteknologi bruges efterhånden ret bredt, men Wikipedias definition er umiddelbart en af de mest præcise begrebsfortegnelser:

 

” Velfærdsteknologi er brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen.

Velfærdsteknologien er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Fokus for velfærdsteknologierne er at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og/eller at tilvejebringe en bedre kvalitet af disse ydelser for deres brugere.”

 

Man kan også vende den rundt og sige at velfærdsteknologi er teknologi, som giver velfærd. Det kan altså være mange ting – lige fra robotstøvsugere til tryghedsalarmer og andre overvågningssystemer, som holder øje med ældres adfærd og sundhed.

Mange af de løsninger der ses på markedet i dag udvikles i et tæt samspil mellem kommuner og private virksomheder. De fleste kommuner har blandt andet et såkaldt ”Center for Velfærdsteknologi”. Klik her for at se et eksempel på den hjemmeside som Aalborg Kommune har oprettet omkring deres velfærds-center.

 

Hvem bliver fremtidens købere af løsningerne?

I Danmark har vi normalt været vant til at det offentlige system bærer en stor del af forpligtelserne indenfor ældrepleje. På samme måde som ved mange andre områder vinder brugerbetaling imidlertid mere og mere frem indenfor ældrepleje, herunder også hjælpemidler og andre remedier der hjælper ældre til at opretholde en normal og selvstændig hverdag.

Det skyldes dels en ændring i samfundet generelt set, hvor flere i stigende grad hælder til at man sørger for sig selv og sin familie – og dels, at kommunerne på grund af store stigninger i antallet af ældre får stadigt sværere ved at løfte den økonomiske byrde der er forbundet med at varetage den fulde ældrepleje.

Det rejser et central spørgsmål om hvem der egentligt er købere til fremtidens løsninger. Tidligere analyser har f.eks. vist at landets kommuner stod bag indkøbene af 70% af de hjælpemidler der sælges i Danmark, og at private forbrugere kun udgjorde 20%. De sidste 10% var virksomheder.

Over de senere år er der opstået flere nye virksomheder i branchen, som har taget kampen om mod de traditionelle leverandører af hjælpemidler, som udelukkende har valgt at sælge til det offentlige og helt lukke af for private kunder. De nye spillere gør derimod det omvendte – de fokuserer nemlig udelukkende på det private marked.

En af de aktører er LivetSomSenior, som for nyligt blandt andet blev omtalt på TrendsOnline. Om sit fokus fortæller Jeppe Vestergaard:

 

”I princippet kan alle handle hos os – private såvel som kommuner og virksomheder. Vi har imidlertid opbygget en organisation hvor alt salget sker gennem vores hjemmeside, og hvor vi ikke har omkostningstunge sælgere ansat til at penetrere det offentlige marked.

Det betyder, at vi kan levere en god service til konkurrencedygtige priser til de mange private borgere, som ikke ønsker at involvere det offentlige system når de får behov for et eller flere hjælpemidler.

På nuværende tidspunkt køber private mest de lidt billigere ting, men jeg er overbevist om at vi indenfor blot få år vil opleve det som mere og mere naturligt at borgerne selv anskaffer selv dyrere ting som robotter til at vaske gulve og vinduer og andre nye løsninger der kommer på markedet”.

Præcist hvilke velfærdsteknologiske løsninger der egentligt findes om 5-10 år kan være svært at spå om. Et godt eksempel på hvor hurtigt udviklingen kan gå er IT-branchen. For blot 15 år siden var det de færreste der kunne forestille sig hvor udbredte computere, tablets og mobiltelefoner ville blive – og det samme kan meget vel tænkes at ske for den velfærdsteknologiske branche.

Leave a Reply